Stod tidligt op, smed rygsækken i bilen og satte kurs mod syd. Planen er at vandre på Fernweg E1, især den strækning der hedder Heidschnuckenweg, der går ned over Lüneburger Heide. Den går fra Hamborg Fischbeck til Celle, og er ca. 222 km. i alt.
Jeg sprang dog stykket ud af Hamborg over, og startede i Buchholz in der Nordheide. Parkerede i P-hus ved banegården, og fandt let ruten ved broen over skinnerne. Ruten er markeret med et hvidt H på sort baggrund, når man er på hovedruten. Og når man er på en variant til hovedruten, så er den markeret med et gult H på en sort baggrund.
Det første stykke ud af Buchholz langs jernbanen og bag folks baghaver, inden at man bevæger sig ind i skoven.
Man kan alternativt parkere ved trinbrættet Suedhop. Her er det gratis, og man kan gå direkte ind i skoven. Toget retur fra Soltau stopper også her.
6 km. ude af byen åbner skoven sig op, og heden ligger foran en. Man bestiger Der Brunsberg og har på toppen 360 grader udsyn over et kæmpe hedelandskab. Som Rebild Bakker bare mere, og med mere udsyn, da landskabet er helt fladt.
Der er stort set ingen der vandrer ude på stien, når man kommer udenfor de største højdepunkter/seværdigheder. Måske fordi, at det er en Fernwanderweg, og det er lidt udenfor sæsonen her midt i marts?
Efter kun 15 km. er jeg landet i Handeloh. Lige til frokosttid. Handeloh er egentlig her hvor etape 2 slutter. Men jeg synes, at det blev en lidt kort dag, så jeg har booket værelse ca. 8 km. længere fremme.
Men frokost på Krögers Gastof bei Eduard var lige tilpas. Ligger endda lige hvor stien krydser hovedvejen og op til jernbanen. Den er græsk inspireret, men jeg valgte alligevel en Bauernfrühstuck. Jeg håber, at tjeneren fangede, at det kun skulle være til en Kleine Hunger. Jeg skal jo spise igen om små fire timer. Måske jeg kan få skubbet min bordreservation fra kl. 18 til kl. 19?
Det sidste stykke til Wesel trak lidt tænder ud. Det første stræk fra ud i et marklandskab og herefter blandet skov. Nogle kilometer før Wesel skulle man tage stilling til to forskellige varianter af ruten.
Den ene variant var 300 meter længere, men gik et stykke retur. Så jeg valgte den korteste. Det viste sig dog, at 3 km. fra byen, blev den til en mindre skovvej, som var asfalteret, som gik lige ud. Som i LIGE UD.
Men jeg klarede det. Og pensionatet lå heldigvis lige for, da jeg kom ind til byen. Nu står den på øl, salat, dessert og så op i seng. Det er en del kilometre siden, at klokken var 4!
