Endnu en dag med blå himmel. Efter ganske få skridt var jeg allerede ude af byen på varianten til Heidschnuckenweg. Der har været frost i nat, så Haverbeck var stadig tilfrossen.
Endnu en gang har landskabet ændret sig. Stadig en slags hede, men nu ser man også kristtjørn både på heden, men også inde i skoven.
Tyskerne virker til at være ret glade for at træde af på naturens vegne, i naturen, eller også pudser de bare virkelig meget næse. De er dog knap så glade for at tage deres papir med sig, for det flyder godt nok mange steder.
Varianten af ruten ud forbi Schneeverdingen går også en tur igennem et stykke mose. Man kommer dog heldigvis ikke helt ind til byen.
Her ved frokosttid, hvor jeg nyder mit selvsmurte Brötchen med ost og bacon er der gået knap 15 km. Lidt ærgeligt, at jeg lige har passeret et skilt med 15,5 km. til Bispingen, som er dagens mål. Heldigvis siger min app 11,5 km. til hotellet, og ruten ser meget ud til at følge Heidschnuckenweg. Så jeg lander nok omkring 26 km. i dag. Det skal nok gå(!), især med en god lang frokostpause.
Det gik også. Men jeg landede på 30 km. Eller jeg skylder lige 100 meter. Det sidste stykke mod Behringen og resten af vejen til Bispingen var ret uinspirerende. En smule asfalteret vej, men heldigvis ikke trafikeret.
Jeg har mødt noget der ligner 10 mennesker i dag ude på ruten, når man ikke lige tæller dem med som man passerer i en by. Det er formidabelt, at have så meget natur helt for sig selv. Men det er jo også lidt udenfor sæsonen her i marts.
Hotellet König-Stuben som jeg bor på er egentlig ret fint, når man kommer ind på værelset. Udefra og i receptionen ligner det noget der er løgn. Men inde på værelset er det toplækkert. Muligvis det første hotel jeg har boet på, hvor der er badevægt på værelset.
Eneste ulempe er, at deres restaurant lukkede for fem år siden. Så det er på gå-ben ned i byen for at finde aftensmaden. Ikke en helt let opgave her i Bispingen. Jeg havde udset mig en lækker restaurant, hvor jeg kunne få en schnitzel. Men lige i dag har de naturligvis Ruhetag.
Så nu sidder jeg i stedet på den asiatiske bistro lige overfor og spiser Saigon Curry i stedet.
Jeg overvejer at daske over på iscafeen overfor, og se om de måske har en lille portion is. Ellers kommer jeg vist alt for tidligt i seng.
Nå det sker så ikke, for de lukker om ti minutter. Måske jeg kan nå en is i morgen i Soltau, inden mit tog kører nordpå.
Man skal ikke give op så let, for Bispingen er naturligvis en by med to is-cafeer. Og nr. to lukker først om halvanden time. Hurra! Der skal jo nogle kalorier ind i forhold til alt det som jeg forbrænder. Så nu kan jeg mæt vakle de sidste par hundrede meter op til hotellet.
En kommentar til “Heidschnuckenweg – Dag 3 – Niederhaverback til Bispingen”