Heidschnuckenweg – Dag 4 – Bispingen til Soltau

Man bliver aldrig træt af at skrive, at dagen starter med fuld blå himmel.

Vi var vist kun tre gæster på hotellet. De to andre var også danskere, men lignede ikke nogen der vandrede – som i overhovedet.

På vej ud af Bispingen mødte jeg det tyske ægtepar, som jeg også har talt lidt med de sidste to dage. Hun havde vabler og trætte fødder, så de ville tage bussen til Soltau. Konen havde også fået en mail fra turistkontoret om, at stien var spærret et langt stykke lige udenfor Bispingen. Så de havde egentlig planlagt, at tage en taxa forbi det stykke. Hun viste mig stykket på sin mobil, og det så nok ud til at der kunne findes en vej udenom.

Men jeg var alligevel lidt spændt, da jeg gik afsted. Ud igennem byen det gik, og Bispingen er sådan et sted, hvor de gerne lige vil vise dig kirken og skolen og hvad de ellers har at byde på. Så jeg vandrede gennem skolegården og videre ind i skoven.

Hvor lyden af skovmaskine kom nærmere og nærmere. Heldigvis arbejdede den i dag på den anden side af togsporet. Men de havde været igang på stien for nylig. Så det flød med stammer og grene, der skulle forceres. På den anden side af skovarbejdet mødte jeg så skiltet med at skoven var spærret. Det havde de heldigvis glemt at sætte i den ende hvor jeg var kommet fra.

Videre gennem skoven, under motorvej A7 og ud på det sidste hedestykke i Lüneburger Heide.

Jeg har længe kunnet høre sådan en dyb rumlen langt væk. Allerede fra den anden side af A7. Jeg tænker, om det måske er en af forlystelserne i Heide Park. Skiltet viser nemlig kun 5 km. til parken, og vinden kommer fra den retning. Nuvel det vil vise sig om en times tid.

Heide Park var lukket, men de var ved at teste forlystelser. De holdt dog pause, da jeg passerede, så det er stadig uklart om lyden kom derfra.

Fra Heide Park og ind til Soltau var det igen mere skov. Jeg mødte den første på stien i dag efter 17 km., men så blev det også nærmeste en banegård, som jeg nærmede mig Soltau. Turen igennem byen gik fint, og ned ad gågaden. Herfra var det blot at følge skiltene til banegården.

Billet købt i automat til Buchholz. Kunne også have brugt HVV app’en som jeg havde på mobilen. Toget stopper iøvrigt ved Suedhop, så man kunne godt have parkeret der.

Nu venter vi bare på om toget ankommer med sædvanlig tysk omhyggelighed.

Det er nu meget rart, at blive transporteret uden selv at skulle yde en indsats, udover bare at sidde her. Jeg håber ikke, at mine ben bliver så stive, at jeg ikke kan komme af toget. Men heldigvis kører det ikke længere end til Buchholz, så der er god tid til at komme ud.

Det er meget hyggeligt, at se noget af den landskab, som jeg møjsommeligt har vandret igennem de sidste fire dage suse forbi.