GR-221 – De Tørre Stens Rute – del 2

Dag 4 – Sollér – Deia

Ruten ud igennem byen var ikke specielt afmærket, så her var GPS’en i brug. Når man krydser hovedvejen ved Repsol tankstationen, så dukker skiltene fint op igen. Og så går det ellers opad. Kraftigt opad.

Faktisk opad hele vejen til Son Mico, hvor der er mulighed for kaffe, kage og tærter. Udvalget er ikke stort, men det er hjemmelavet, og super hyggeligt.

oplus_1048608
oplus_1048608

Efter stoppet i Son Mico mangler der kun en smule stigning, før nedstigningen mod Deia begyndes. Dog ligger Deia på en bjergskråning, og når man krydser vejen ned til stranden, så går det op ad igen.

Dag 5 – Deia – Valdemossa

Dagen starter igen ud med en god stigning fra Deia. Underlaget er okay, men stigningen er lang og stejl. Til gengæld blev vi belønnet med nogle rigtig fine udsigter, da vi kom op over trægrænsen.

Når man kommer helt på toppen af dagens stigning, så kan man se begge sider af øen, endda helt til Palma, hvis vejret er klart.

oplus_1048576
oplus_1048576

Efter toppen kan ruten være lidt udfordrende afmærket indtil at selve nedstigningen begynder. Brug eventuelt GPS, men vær opmærksom på, at der findes andre ruter ned fra toppen!

På et tidspunkt skifter stien til en betonvej, og her er der kraftig hældning på. Betonvejen kan følges hele vejen ned, men ved et U-sving drejer GR-221 fra og fører op ad bjerget igen. De mødes dog for enden af betonvejen, så man kan overveje om man vil lidt op ad igen.

Nede i Valdemossa spiste vi på et cafeteria på hjørnet af gågaden. Prisen var billig, men det kan ikke anbefales. Det var mikroovn opvarmet mad.

Ruten til Esporles fra Valdemossa er teknisk svær, og mangler afmærkning et stræk hen over en top. Vi tog blot bussen til Esporles.

Dag 6 – Esporles – Estellencs

Sidste vandredag skal naturligvis også starte med en kraftig stigning. Ruten går ud af Esporles ved kirken, som dog desværre var lukket.

Efter 3 kilometers stigning flader ruten dog heldigvis ud. Og så går det ellers nedad ad, først af en stenet sti, men senere ad betonvej langs vandreservoirer med masser af frøer, til Buyanbufar, hvor vi tog vores frokost.

oplus_1048576
oplus_1048608

Efter frokosten i Buyanbufar mødte vi turens nok stejleste stigning ud af byen. Den er heldigvis asfalteret. Det føltes som 45 graders vinkel opad. Det var ihvertfald stejlt. Men toppen af stigningen når vi efter 2 km. og så flader det noget ud. Inden at det lige så stille går ned ad mod Estellencs, hvor vi fangede en bus mod Palma.

oplus_1048608
oplus_1048608

Loading

Skriv en kommentar