Heidschnuckenweg – Dag 2 – Wesel til Niederhaverbeck

Vågnede til en forårsdag med fuld blå himmel. Der var gået noget galt i kommunikationen med køkkenet, så der var ingen frokostpakke til mig. Men kromutter fandt et Brötchen og en müslibar til mig i stedet. Det skal nok gå.

Her lidt over halvvejs i dagen efter 16 km. har jeg mødt noget der ligner 6 mennesker. En god blanding af gamle damer og hundeluftere. Udover det tyske ægtepar, som jeg talte med til morgenmaden. De havde også gået fra Buchholz i går, og skulle også til Niederhaverbeck i dag.

Det er stadig Fernwanderweg E1, men i dag har den slået følge med caminoen, eller Jakobsweg, som tyskerne kalder den.

Heidsnuckenweg
Heidsnuckenweg
Heidsnuckenweg

Jeg havde forventet en længde på omtrent de samme 24 km. som i går, men her ved frokoststedet ved 16 km. er der skiltet til Niederhaverbeck med kun 4 km. Men det kan jo være at Heidschnuckenweg tager The Scenic Route og lægger ekstra 4 km. til.

Landskabet i dag har været udpræget hede. Men det har nu stadig være med masser af variation. Jeg har set nogle specielle bistader, eller rettere bistade-holdere, hvor de så bare stabler nogle flettede bistader, når sæsonen starter.

Stierne har endnu en dag være fine. Og skiltet med den sædvanlige tyske grundighed. Nu går turen det sidste stykke til Niederhaverbeck. Så må tiden jo vise, om der er 4 km. eller 8 km.

Heidsnuckenweg
Heidsnuckenweg
Heidsnuckenweg

Det var et sted lidt midt imellem, så dagen sluttede på 22 km. Rigtigt dejligt gasthof her i Niederhaverbeck. Rigtigt tysk. Og med kagebord. Lærte også lige at høre forskel på “Ab” og “Bis”. Jeg hørte nemlig “Kagebord ab 16 Uhr”. Men jeg gik ned kvart i for også at bestille frokostpakke til i morgen. God ting, for det var nemlig “Bis 16 Uhr” Men jeg nåede det heldigvis, og fik Käseschnitte og te.

Der er aftensmad kl. 18, men jeg er hundesulten i dag. Så jeg tænker nok at der skal blive plads til en masse god mad.

Jeg skal også have overvejet ruten til Bispingen i morgen. Standard ruten er på 17 km., og så er der en skøn variant, som går omkring Schneeverdingen, som er 21 km. Altså knap 4 km. længere.

Men er vejret nu godt, så er 21 km. jo ikke umuligt, hvis jeg samtidigt kommer lidt tidligt afsted.

I dag gik jeg kl. 9, og var her allerede kl. 15. Og så meget er her heller ikke at tage sig til udover, at hvile sig, bade og spise kage.

Receptionisten havde humor, da han forklarede mig at nøglen til værelset også virkede til hoveddøren i aften. “Hvis jeg nu ville spadsere en tur”. Så lo jeg. Så lo han.

De to tyskere fra i morges er lige trådt ind ad døren. Meget hyggeligt. De har godt nok taget sig god tid, for klokken er halv fem nu, og jeg dukkede op allerede kl. tre. Synes ellers ikke, at jeg har haft travlt, eller gået særligt hurtigt.

Heidsnuckenweg
Heidsnuckenweg
Heidsnuckenweg
Heidsnuckenweg

Aftensmaden bested af Heidschnuckenknippe med Bratkartoflen. En slags blød hakkebøf lavet på de små søde får ude fra heden. Virkeligt lækkert, og uden smag af uld eller lignende. Heldigvis også plads til dessert.

Jeg tror at beslutningen er taget omkring ruten i morgen. De 17 km. er simpelthen for lidt. Så det bliver varianten med de 21 km. Så må jeg stå lidt tidligere op, og tage mig god tid. Det skal nok gå(!)

Videre til dag 3

Loading

En kommentar til “Heidschnuckenweg – Dag 2 – Wesel til Niederhaverbeck”

Skriv en kommentar